
Ombygning
lundhilds tegnestue har stor erfaring med at lave ombygninger,
renoveringer og tilbygninger. Denne erfaring bliver brugt, når der
tages udgangspunkt i et nyt projekt. Visionen for tegnestuen er
altid at tage udgangspunkt i det eksisterende, og derefter, sammen
med kunden, finde ud af, hvad behovet og mulighederne er for netop
denne ombygning. Med respekt for det eksisterende forholder
lundhilds sig altid nytænkende og igangsættende.
Læs mere om Lundhilds tegnestue her...
Download Ombygning brochure her...
Ombygning
lundhilds tegnestue har beskæftiget sig i mange år med at tegne
ombygninger til enfamiliehuse og har løst mange problemstillinger
og ønsker fra bygherre / beboere over det meste af Danmark. Tit og
ofte er det beboere til rumlige utidssvarende boliger der skal have
råd og vejledning om, hvordan de får optimeret deres bolig evt. med
en udbygning. Det kan være, at man ved en gennemgang af rummene i
huset kan optimere det eksisterende og undgå en tilbygning.
Tegnestuen tager udgangspunkt i det enkelte hus og dets økonomi.
Som ved nybyggeri forholder tegnestuen sig til skalaer/dimensioner,
struktur, materialevalg og sammensætninger. Selvom tegnestuen
hovedsageligt har beskæftiget sig med boliger, har tegnestuen også
udført vellykkede ombygninger af museer og erhvervsbyggerier.
Proces
Ide og program
Inden den første streg sættes er det vigtigt at lundhilds
tegnestue får at kendskab til jeres ønsker, behov og tanker om det
kommende projekt. - og ikke mindst de økonomiske og tidsmæssige
rammer.
Rådgiveren er særligt uddannet til at varetage arkitektur, teknik, tid og økonomi i planlægnings- og byggeopgaver og varetage samtidig de menneskelige, de æstetiske og de funktionelle aspekter i en helhedsløsning.
Tegnestuen har specialiseret sig i at vejlede private i byggeprocessen. I denne proces har lundhilds tegnestue ofte brugeren ved tegnebrættet for at opnå det bedste samarbejde.
Skitseforslaget
Den arkitektoniske ide bliver vist i skitseforslaget. Her kan
bygherren se sine ønsker og behov opfyldt.
I skitseforslaget vises bygningens placering på grunden, orientering i forhold sol, lys, natur og terræn, plan- og facadetegninger og eventuelle materiale valg og inspirationsbilleder. Vedligehold og drift kommer også i betragtning, da det kan have stor betydning for bygningen på længere sigt 3D billeder og rumlige tegninger som perspektiver giver en fælles forståelse af den rumlige ideen.
Skitseprojektet kan tage 1 - 3 uger, afhængig af omfanget af opgaven og antallet af skitseforslag.
Myndighedsprojekt
Når myndighedsfasen starter, er parterne enige om, at
ideerne i skitseforslaget opfylder alle jeres ønsker og behov. En
teknisk konkretisering af processen starter i tæt samarbejde med
jer.
Skitseforslaget skal omsættes til præcise arbejdstegninger og beskrivelser. Arbejdstegningerne og beskrivelserne af konstruktioner materialer teknik, miljø og myndighedskrav, vedligeholdelse osv. er en nødvendighed for den overordnede økonomi.
Arbejdstegningerne beskriver projektet i forskellige niveauer med: situationsplaner i 1:200/1:500, planer, snit og facader i mål 1:100/1:200, samt evt. udsnit i større mål. Derudover kan der være møbleringsplaner og ikke mindst arealberegninger af bebyggelsesprocenten.
Jo mere detaljeret projektmaterialet og materialebeskrivelsen er, jo sikrere er vi på at nå det ønskede resultat.
En investering i rådgivning er en investering i sikkerhed og dokumentation. I denne fase indgår normalt en ingeniør - en koordinering vi gerne forestår.
Hovedprojekt
Hovedprojektet fastlægger opgaven så entydigt og detaljeret at den
lægger til grund for en endelig afklaring af byggetilladelse, samt
udbud, kontrahering og udførelse.
I denne del indgår:
- arbejdsbeskrivelser og tilbudslister
- tegninger omfattende hovedtegninger, oversigtstegninger, bygningsdelstegninger og detailtegninger.
- ajourføring af beregning af etageareal og bebyggelsesprocent.
Byggeriet skal overholde det gældende bygningsreglementet og eventuelle lokalplaner. Dette omfatter bl.a. placering på grunden, bebyggelsesprocent, materialer, flugtveje, brand, energi, osv. I forprojektet ansøges der om byggetilladelse hos myndighederne.
Tiden, der går med at få byggetilladelse, kan variere fra kommune til kommune. Der kan gå fra én op til 10 uger.
Prisindhentning, kontrakter og udførelse
De to mest benyttede metoder for at få opført et byggeri
er følgende:
- Hovedentreprise. Et byggefirma/bygmester står for hele byggeriet, og denne styre alle håndværkere. Tegnestuens rolle er at tilse at byggeriet opføres som det er tegnet og projekteret(fagtilsyn), samt at supplere med detaljetegninger, hvis der måtte være behov for det. Vi kan forestå indhentning af priser og kontraktskrivning, hvilket bestemt kan anbefales.
- Fagentreprise. Projektet opdeles i en række fagentreprise (murer, tømrer, VVS, elektriker m.m) som der hver især indhentes tilbud på - oftest ved licitation. Vores rolle er at stå for afholdelse af licitationen, samt at stå for styringen af håndværkerne.
Totaløkonomisk er der ikke afgørende forskel på fag - og hovedentreprise. Det er et spørgsmål om, hvem der honoreres for koordineringen. Forskellen er sikkerheden for kompromisløs kvalitet er større i fagentreprisen, da arkitekten ikke har økonomisk interesse i løsningsvalg. Omvendt vil tidsforbruget ofte være større pga. den tid, der går med licitationen. Vi rådgiver dig om det optimale valg fra situation til situation.
Udførelse - byggeledelse, fag - og
bygherrerådgivning
Til den samlede proces skal der typisk regnes med 5-10 % af byggesummen i arkitekthonorar (ekskl. ingeniør) - hvor kompleksitet er af stor betydning.
For dette honorar får I opfyldt lige præcis de ønsker, som er aftalt for jeres fremtidige bolig.
Disse gennemtænkte løsninger vil give jer daglig glæde i mange år fremover. Investeringen vil som oftest komme 'flerfoldig igen', den dag jeres drømmebolig evt. skal sælges.
Hvis I ønsker, at lundhilds tegnestue skal 'tegne jeres fremtid,' vil vi gøre vort yderste for at gøre jeres livs investering til en rigtig god oplevelse før, under og efter byggeriet.
Se mere om ombygninger her... 